Borrelia, parkinson, Kjeld
BORRELIA i 2008 – indlagt i 9 måneder sidenhen PARKINSON i 2014
Af Kjeld Pedersen, 58 år Ebeltoft
Kjeld Pedersen 58 år, ramt af svær Borrelia i 2008, 9 måneders indlæggelse, dels på AUH og dels på Rigshospitalet. Delvist lammet i begge ben, og kognitive problemer. Diagnosticeret med Parkinson i 2014 og deraf følgende endnu dårligere gangfunktion, dårlig finmotorik – kan ikke skrive i hånden, kan ikke ramme et nøglehul, flere kognitive problemer, og kun udsigt til forværring over hele linjen
En behagelig oplevelse at møde Ella, som ved første mødedag, stille og roligt forklarede, hvad det er hun laver, fortæller at der kan forventes nogle reaktioner i kroppen, og i det hele taget forklarer tingene meget udførligt.
Første besøg i August:
Dagene efter, havde jeg det faktisk ikke godt, forbasket ondt i maven, og hvor skørt det end lyder, fik derefter jeg ondt i knæene, men har det fint nu. Jeg har dog de seneste dage, været betydelig træt, og har flere steder, fået en del små blå mærker, uden af have slået mig eller lignende, føler træthed, som om kroppen er på overarbejde.
Bedre gangfunktion, falder ikke nær så ofte, og fornemmer generelt bedre velbefindende. I går, henvendte en af naboerne sig til min kone, og spurgte, hvad der var sket, da hun synes min gang er blevet bedre - nogen gange bemærker man ikke selv de små ting - så et eller andet er der sket
Besøg nummer 2 i september:
Smerter i højre arm, og en del uro i kroppen, og stadig en del træthed. Min gangfunktion bliver bedre og bedre, falder stort set ikke mere, bare lidt snublen, rollatoren får nu ofte lov at blive i garagen, og bruger kun en stok.
Begynder at huske lidt bedre, og koncentrationsevnen tydeligt bedre – og bedst af alt, de ting der sker med mig, begynder så småt, at give mig tro på, at der måske stadig er chance for et godt liv, og ikke kun udsigten til at blive dårligere og dårligere.
Besøg 3 i Oktober:
Denne gang kun få ”bivirkninger” lidt kramper i både arme og ben, og ellers bare den her uro i kroppen, som fortæller der sker noget
Går bedre og bedre, finmotorikken blevet lidt bedre, og.....................det er lykkedes mig, at gennemføre et ekstremt krævende ridestævne, noget der hedder Alrid (pendant til military, på islandsk hest) et 2 dages stævne, med 5 forskellige discipliner, hvor mange raske mennesker må opgive at fuldføre, jeg svæver 10 centimeter over jorden, og har svært ved at holde pessimismen
Besøg 4 i November:
Bøvl med maven, stadig lidt uro
Rollatoren er kørt i garage, stokken står i et hjørne, og nu kan jeg gå tur med hunden, har præsteret at gå en tur på 5 kilometer, min balance er blevet SÅ meget bedre, og på en god dag, kan jeg skrive mit navn i hånden, og enkelt bogstaver og tal, går det også med, kan lidt bedre overskue mere end en ting ad gangen, og hukommelsen bliver stadig bedre, så efterhånden begynder jeg at føle mig som et helt menneske igen – tænk sig at have været indstillet på at ende som en grøntsag, stille og roligt blot at blive dårligere og dårligere, og så pludselig at få en ny chance................fantastisk
Tilføjelse:
På dagens ridetur blev jeg nødsaget til, at stige af hesten for at indfange et par løse hunde og det lykkedes mig uden hjælp selv, at stige op på hesten igen fra jorden af og det er faktisk mange år siden jeg sidst kunne det.
STATUS 1. April 2020 efter 8 behandlinger
Det er nu blevet tid, til at komme med en lille opfølgning, på min behandling hos Ella.
Julen 2019 var den bedste i MEGET lang tid, jeg havde kræfter og overskud, hele familien var samlet, der blev spist, hygget og danset om juletræet som aldrig før, og for første gang i rigtig mange år, holdt jeg ud til det sidste
Det går stille og roligt fremad, jeg går ture med min hund, jeg rider lange/mange ture på min hest, hjælper med de daglige gøremål i hjemmet, og................ja kort sagt, jeg fungerer i store træk som de fleste. Der er stadig nogle få symptomer, primært med finmotorikken, men vi taler om små ting, og det bedres stadig, det som glæder mig mest, er at mine kognitive evner, efterhånden er som før sygdommen indtraf, min hukommelse er ok, min koncentrationsevne er blevet meget bedre, det er muligt, begå mig i større forsamlinger i lidt længere tid uden at blive konfus osv. osv.
Vi går nu foråret i møde, og i år glæder jeg mig utrolig meget, ud og nyde naturen, slå græsset, en tur i solnedgangen, og en tur på stranden. Jamen det er da bare svært ikke at juble.
Er jeg så rask? Nej min diagnose har jeg stadig, men hvad gør det, så længe symptomerne bliver mindre og mindre, og jeg føler mig mere rask, end mange uden diagnoser/sygdomme.
Det er svært at sætte ord på, hvordan det føles, uden det lyder som en kliche, men det ER som at få en chance til, og få et liv som ikke bare er tåleligt, men som er godt (fantastisk), og igen tør lægge planer for fremtiden, og der er bestemt planer, men dem må i høre om senere Med ønsket om et fantastisk forår, på trods af truende Coronaskyer
Kjeld
PARKINSON/SKLEROSE samt andre lammelsestilstande udløses ny-lægevidenskabeligt afdækket i stressaktive SIND/KROP – overskrifter af CHOK/AFMAGT & HANDLINGSLAMMELSE og/eller fra FYSISK IMPAKT (fra slag, fald, styrt/ulykker) som neuro-muskulære nedbrud med afsæt i hjernestammen, storhjernemarven og storhjernebarken.
Forløses derimod de bagvedliggende følelsesmæssige reaktioner fra de værste oplevelser ”langs den indre tidslinje” ser vi det energi- & kvantemedicinsk muligt over tid (gradvist) at genetablere de nedbrudte neuro-kredsløb i hjernen til centralnervesystemet, med potentielle nye neuro-passager derfra og videre ned i fysiologien til de tilsvarende/respektive værst ramte lokationer i den enkeltes fysiologi.
Tidsbestilling ring på tlf. 28 34 56 09, - hvis jeg ikke tager telefonen så indlæg gerne en besked så ringer jeg tilbage så snart det er muligt.
Hvis der er behov for uddybende spørgsmål er i velkommen til at ringe til mig eller sende en mail på
De bedste helsehilsner
Ella Becher/Landklang